Lars:
Jeg har tænkt over en mulig forbedring af et ellers meget fint arrangement.

Hvad med at forskyde starttidspunkterne således at marathon løberne starter
2 timer (eller 1t45m) inden de øvrige deltagere, samtidig med at ruten
vendes således at marathonløberne løber den nuværende anden halvdel først,
og slutter med den del af ruten der går over Gyldenløveshøj.

Derved ville de fleste marathonløbere få selskab på en stor del af sidste
halvdel, mens marathonfeltet på første halvdel trods alt ikke er så spredt
endnu.

Ulemper :
Styring af trafik i Hvalsø by ad 2 omgange
Omlægning af rute
Flere km skilte

Fordele :
Bedre stemning i målområdet for marathonløberne
Bedre udnyttelse af hjælpere (kan måske hurtigt flytte depot)

 

Jonathan:
I fortjener stort ros og tak for et fantastisk løb. Jeg prøvede ?
marathon sidste år og nød det meget. I år tog jeg hele turen som træningstur
og var dybt berørt af det engagement og tålmodighed udviste af alle de
venlige, søde hjælpere der sad ude på ruten for at vise vej eller sørge for
vand og energidrik mm.
Skiltning var eksemplarisk. Forplejningen også. Og det var meget festligt og
opmuntrende at komme forbi flygtningecentrets sommerfest.

Forbedringer? Tja ... medaljer? En ordenlig løbs t-shirt fra Newline eller
Craft måske? Men det er bare luksusting: løbet er et kanonarrangement som
det er nu.
Igen tusind tak

 

Anders:
Tusind tak, for en dejlig tur i det grønne. Det er det smukkeste
løb jeg nogensinde har deltaget i. Særdelse godt gennemført, så jeg vil
anbefale det til enhver tid.

 

Helle:
Hej Arrangører - en lille efterlysning
Men først tak for en dejlig tur i skoven, hvor vejret for 3. år i træk var
med os. Jeg kan desværre ikke finde mit resultat i resultatlisten, håber I
kan hjælpe mig. Er alle ikke skrevet ind endnu?
Hilsner Helle

 

Peter:
Tak for et godt løb igen i år. Er dog lidt skuffet over flere ting.
1. Vi løb forkert et sted, pga markeringen var flyttet ind til siden. 2. Der
var ingen fotograf, som der plejer. 3. Da jeg kom i mål, vidste jeg ikke om
jeg var kommet i mål, da der ikke var noget skilt "MÅL". 4. Der er ikke
kommet resultatliste endnu.
Venlig hilsen Peter

 

Marc:
Jeg var en af de uheldige der fik lov at løbe lidt længere i søndags, da jeg
kom forbi 37 km skiltet for anden gang var jeg ikke i tvivl om at det var
gået galt. I den forbindelse vil jeg høre man kan få et fradrag i tiden? Fra
37 km 1. gang til 37 km 2. gang brugte jeg 10m50s...

Ellers tak for et godt løb, jeg er hel vild med at løbe i den skov! Vi ses
til næste år.

mvh Marc

 

Camilla:
Hejsa
Tak for et godt løb, det var første gang jeg var med og jeg synes det er en
rigtig god rute. Men jeg er altså lidt skuffet over jeres t-shirts. Hvorfor
ikke lave dem i sved-transporterende materiale?. Og så er selv jeres
small-str alt for stor til mig, som er en str 36. Man kunne måske overveje
at lave en dame og en herre-model? Især hvis det ikke er svedtransporterende
t-shirts til at løbe i, jeg har i hvert fald ikke rigtig noget at bruge en
alt for stor t-shirt i herremodel til i hverdagen.
Mvh Camilla

 

Klaus:

Undertegnede har dags dato været ude at løbe marathon distancen i
"skovløberen".
Jeg møder op i Hvalsø hallen kl 10.00 om morgenen og får et nummer til
Halvmarathon distancen , da i er løbet tør for marathon numre, mit nummer
var 613, Jeg løber mit marathon, tager iøvrigt en kort diskution ved
opdelingen af halv og hel maraton punktet, med den official der står der.
min tid er 3.16.16 da jeg kommer i mål, en 6 plads. Godt tilfreds med min
indsats vender jeg hjem til bagsværd, men da jeg om aftenen vil kontroller
min tid hos "Ultimate" står mit navn ikke ud for min placering, faktisk står
der ikke noget navn, istedet har man givet mig en tid 3.47.57, ikke nogen
dårlig tid, jeg har bare aldrig løbet en marathon på 3.47.57 ikke engang
"bjergmarathon". Jeg kontakter dags dato ..Bente Morell.. som siger at hun
straks næste dag vil kontakte "Ultimate" Dejligt, det er bare følelsen af at
have knoklet rundt i skovene i over 3 timer og så skal man ringe ind og
rette sin egen tid ind, det er den samme følelse som at man bliver nødt til
at kontroller sin lønseddel f!
or man stoler ikke helt på lønkontoret. Der må i forbindelse med denne
misforståelse sidde en nr. 612 et eller andet sted , hvis navn ikke figurer
nogen steder placeringsmæsigt.
jeg er godt klar over at tingende går galt fordi jeg har fået et nummer til
en anden distance, men det må bare ikke ske ....set med mine øjne....iøvrigt
et godt løb i smukke omgivelser som jeg løber for anden gang, nu må vi se om
der bliver en tredje..

 

Peter S:
Et dejligt løb der dog blev skæmmet af at "mange" løb forkert, jeg
selv ved de 37 km som jeg passerede 2 gange, hvilket bare ikke er godt nok
!!!!
Hørte om midst 4 der var løbet forkert + min medløber og undertegnede !!
Tog derfro min egen tid ved ca. 41.195 som lød på 3:41:20 men det komer jo
ikke på resultatlisten - men noget lort er det pludeselig at se personer so
man har overhalet pludselig ligge foran en og så skulle op og forbi dem
igen. Stram Op !!!!

 

Kit:
Kære løbsarrangører.
Jeg vil hermed sige tak for et utroligt godt og velarrangeret løb. Ruten er
mærket så ingen tager fejl og allesteder var der søde vejvisere, der kunne
give et ord med på vejen så man næsten glemte hvor ondt man havde i benene.
Jeg deltog første gang sidste år og jeg vil helt sikkert være at finde næste
år. Ses den 3. s eptember.
Mange "trætte" hilsner
Kit (powerwalker 1/4 maraton)

 

Claus:
Kære arrangører,

Efter at være kommet hjem vil jeg gerne lige skrive lidt om min
oplevelse af løbet idag.

Jeg havde ikke tidligere deltaget i Skovløberen, havde ikke engang
hørt om det tidligere. Men jeg så jeres reklame i marathon-butikken på
Østerbro og gik ind på jeres hjemmeside. Tilmeldingen foregik over
nettet uden problemer. Jeg fik tilsendt kvittering, og tilmeldte mig
også nyhedsbrevet. Alt omkring tilmelding var bare iorden.

Så oprandt dagen hvor løbet skulle stå. Ved ankomst i hallen blev man
mødt af flere frivillige der hjalp med at finde løbsnummer og venligt
svarede på spørgsmål omkring omklædning etc. Mulighederne for
omklædning og opbevaring af bagage var meget fine.

Under selve løbet, der iøvrigt gik langs en utrolig smuk rute, var der
overalt frivilige som viste vejen, og man var aldrig i tvivl om hvor
ruten gik. Der var fint med vanddepoter, både på ruten og ved målet.

Alt i alt vil jeg bare sige at jeg er meget tilfreds med løbet idag.
Solen skinnede, og alle de frivillige gjorde at løbet for min side
blev en kæmpe succes, og jeg vil helt sikkert også stille op næste år.

Så keep up the good work, det har været en rigtig god dag og et godt
arrangeret løb hvor der tydeligvis var tænkt på alt. Også de små
detaljer!